De Nordiske Mejerikongresser - Del III

Nordisk mejerikongres-samarbejde

De nordiske mejerikongresser har været vigtige brikker i det nordiske mejerisamarbejde. De har været inspirationskilder for mejerbranchen i alle de nordiske lande. Det nordiske samarbejde inden for mejeribranchen har altid været højt prioriteret.

Mejerifagfolk har udvekslet erfaringer og fået ny viden ved en række fælles møder og kongresser, hvor også alle mejeriernes leverandører har haft stor interesse i at deltage.

Fusion af mejerikongresserne

I 1977 følte alle involverede interessenter, at udviklingen var løbet fra traditionen med to serier af kongresser, og man besluttede derfor at foretage en fusion. Baggrunden herfor var, at det i praksis næsten var de samme deltagere, der deltog i begge serier af mejerikongresser. Endvidere finansieredes kongresserne delvist fra de samme kilder, og kongressernes niveau var fuldt sammenligneligt.

De 10 (i dag 9) nordiske kongres-arrangerende foreninger besluttede derfor at samordne de to serier af mejerikongresser. Det blev også besluttet, at den første fælles kongres skulle afholdes i Århus i 1977 under navnet den XI Nordiske Mejeriteknisk Kongres.

I 1980 fik de nordiske mejerikongresser det nuværende navn Nordisk Mejerikongres. Ved at medregne alle kongresser inden for de to serier af kongresser siden 1921 kom man frem til, at kongressen i 1980 var den 32. Nordiske Mejerikongres.

Kongresemner efter 1977

Emnerne på de Nordiske Mejerikongresser har fra 1977 til i dag afspejlet tidens problemer og mejeriindustriens udvikling. Oliekrisen i begyndelsen af 1970-erne satte stadig i slutningen af 70-erne og i begyndelsen af 80-erne sit præg på kongresserne. I 1980 var hovedtemaet på kongressen således: Energibesparelse.

Senere i 1983 var det den øgede automatisering af mejerierne, der inspirerede til temaet: Mejeriindustriens udvikling og -processtyring. Mennesker i Centrum var temaet i 1986. I 1989 var Kvalitetsstyring i fokus. Temaet i 1992 hed Mælk - hvad ellers! Mens det i 1995 var Produktivitet i Mejeriindustrien, der var i centrum. I 1998 var det Mælk i et nyt årtusinde. I det nye årtusinde hed temaet på kongressen i 2001: IT fra ko til konsument.

I 2007 afvikledes kongressen under paraply-titlen: Mælk og miljø - fra jord til bord. Kongresemnet var sammensat af ikke mindre end 26 sessioner, hvor nordiske foredragsholdere afdækkede hele forsyningskæden fra primær produktion, indsamling, produktion til distribution af mejeriprodukterne. Desuden var de miljømæssige påvirkninger fra mejeriproduktionen også et vigtigt diskussionsemne i 2007.

Nordisk Mejerikongres i 2010 blev afholdt i Hämeenlinna i Finland. Konferencens sprog var for første gang engelsk. Der var ikke bare nordiske deltagere, der var også deltagere fra Irak, Schweiz, New Zealand, Frankrig, USA, Canada, Tyskland, Litauen, Israel og Jordan. I alt var der 257 kongresdeltagere, heraf 35 fra Danmark. New Technologies var overskriften for kongresemnerne.

I 2013 var kongrestemaet: Nordic Dairy Industry - Future Perspectives. Kongressen blev afholdt I Svolvær, Lofoten i Norge med 250 deltagere. Kongressen i Norge i 2013 er foreløbig den sidste Nordiske Mejerikongres. Den næste kongres forberedes til 2017 i København.

Deltagerantal i kongresserne 1977-2013

Gennem det 36-årige tidsrum mellem 1977 og 2013 har deltagerantallet på kongresserne svinget fra 600 i Helsingfors i 1980 til 250 i den sidst afholdte kongres i 2013 i Norge. Typisk har deltagerantallet i kongresserne ligget mellem 250 og 400, med en tendens til at deltagerantallet i de seneste år har ligget tættere på 250 end 400. Årsagen til det faldende antal kongresdeltagere kan bl.a. søges i de færre mejerier i de nordiske lande.

Kilder:

Förnäs, Riggert: 40 Nordiska mejerikongresser. Esbo, Helsingfors. 2004. Jensen, Søren: Den 41. Nordiske Mejerikongres. Mælkeritidende 2007, s. 492-493. Mælkeritidende: Årgang 1977 - 2013. Odense

J. M. Buch Kristensen, forstander ved Dalum tekniske Skole.(siden 2008 under navnet Kold College) fra 1972 til 2004, da han ble pensjonist. Buch Kristensen er utdannet meieriingeniør fra Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i København og er kjent langt utenfor Danmarks grenser for sitt brennende engasjement for meieriutdannelsen og -industrien. Han har forfattet flere bøker og har vært mye nyttet som foredragsholder.