De Nordiske mejerikongresser - Del V

Min første Nordiske Mejeriteknisk kongres

Den første Nordiske Mejeriteknisk kongres, jeg deltog i, var i 1970 i Lund, Sverige. Siden har jeg deltaget i yderligere syv kongresser.

I Lund var der 77 deltagere fra Danmark, heraf 26 ledsagere. Den danske delegation var den mindste, bortset fra Island med fem 5 deltagere, de var specielt indbudt som observatører. Fra Finland, Norge og Sverige var der fra hvert land over 100 kongresdeltagere. Som mejeriteknisk kongres var det mejeriingeniør- og mejeritekniskforeningerne i de nordiske lande, der stod som indbydere.

Kongressen med det overordnede tema "Arbejdstidsproblemer inden for mejeriindustrien" var meget akademisk med oplæg, opponentindlæg og diskussionsindlæg. Oplægsholderne og opponenterne var udpeget på forhånd.

Mejeriteknisk kongres i Reykjavik

Min næste Nordiske Mejeriteknisk kongres var i 1973 i Reykjavik, Island, som for mig havde stor faglig relevans, idet det overordnede kongrestema var "Uddannelsesproblemer inden for mejeriindustrien". Der var også et undertema "Teknologiske aspekter vedrørende syrekulturer".

Kongressen indledtes med et oplæg om arbejdsmiljø i fremtidens mejerier, hvor jeg i mit diskussionsindlæg fremførte, at jeg ikke troede, at en god fremtidig udvikling lå i store centraliserede og automatiserede mejerier. Det gjaldt efter min mening for både personaletrivsel, bedre produkter og en god økonomi. Udviklingen har ikke givet mig ret. På kongressen var der delte meninger, men man tvivlede på, at man kunne gå imod udviklingen med større og større enheder.

Under hovedtemaet "Uddannelsesproblemer" fremførte jeg som officiel opponent, at når man i alle de nordiske lande oplevede en mangel på faguddannede mejerister, skyldtes det primært mejerierne. De skulle selv gøre noget mere for at tage mejerilærlinge ind. Ellers kunne det blive nødvendigt med skolepraktik, flere kvindelige mejerister (specielt i DK var der kun få kvindelige mejerister) og oprettelse af en fælles nordisk mejeriuddannelse. Bortset fra skolepraktikken er resten jo næsten gået i opfyldelse.

Mejeriteknisk kongres i Århus

Næste gang jeg deltog i en Nordisk Mejeriteknisk kongres var i 1977 i Århus - den første fællesnordiske mejerikongres. Under det overordnede kongrestema "Kvalitet i mejeriindustrien" var jeg igen diskussionsdeltager med et par ret polemiske indlæg. Jeg fremførte, at man afregnede mælkekvaliteten forkert i flere nordiske lande, når man lagde mest vægt på total-antallet af bakterier - fremfor mere vægt på celletallet. Det gjorde man i Danmark, men ikke så meget i de andre nordiske lande. I et andet indlæg var jeg inde på, at en ensartet kvalitet af mejeriprodukterne var vigtigere end topkvalitet. Udviklingen har vist, at de små mejeriers variation af mejeriprodukter har fået vind i sejlene.

40 kongresdeltagere var med på ekskursion til bl.a. Dalum Mejeriskole, hvor jeg fortalte om skolen og fremviste det nybyggede Træningsmejeri. Besøget gav anledning til en livlig diskussion om uddannelsesforhold i Norden.

Kongres i Ronneby og Reykjavik

I Ronneby, Sverige i 1986 var kongrestemaet "Mennesket i Centrum". Her var der paneldiskussioner med deltagere fra hvert land.

Den Nordiske Mejerikongres i 1989 blev afholdt i Reykjavik, Island med 46 danske kongresdeltagere og 25 ledsagere. Bortset fra Island med 31 deltagere havde de tre andre nordiske lande som sædvanligt ca. dobbelt så mange kongresdeltagere som Danmark.

Hovedtemaet var "Total kvalitetsstyring i mejeriindustrien". Under emnet "Kvalitetssystem og systemkrav" havde jeg et diskussionsindlæg, hvor mit synspunkt var, "at man ikke kunne udvikle mejeriets kvalitetssystem uden ledelsens aktive deltagelse". Under emnet "Praktisk kvalitetsstyring i mejeriindustrien" advarede jeg i mit diskussionsindlæg imod "at lave et kvalitetsstyringssystem som forflygtigede ansvaret". Mit indblik i kvalitetsstyringsproblematikken skyldtes, at jeg havde været underviser på en række kvalitetsstyringskurser på Dalum.

I Reykjavik var der et stort socialt program med en række besøg på de attraktioner, som Island er så rig på: Det spektakulære vandfald Gullfoss, nationalparken Tingvalla, den fantastiske Blå Lagune og ikke mindst Reykjaviks vartegn, den roterende restaurant Perlan, der ligger øverst på seks kæmpestore vandtanke. Her opbevares Reykjaviks geotermiske vandreservoirer. Vi fik frokost her med en fantastisk udsigt over byen. Af mere faglig art var der et interessant studiebesøg på Islands største og mest kendte mejeri i Selfoss.

Danmarks tur

I 1992 var det Danmarks tur til at afholde Nordisk Mejerikongres og denne gang i Odense. Der var et rekordstort antal kongresdeltagere fra Danmark, 80 i alt. Under hovedtemaet "Mælk - hvad ellers" diskuterede man mejeriprodukternes rolle i konkurrence med andre levnedsmidler.

Jeg var personlig involveret i denne kongres, idet et af virksomhedsbesøgene gik til Dalum tekniske Skole. Mejeribrugets UddannelsesCenter. I kongresprogrammet blev skolen præsenteret som Skandinaviens største mejeriskole med 250 daglige mejerielever, studerende og kursusdeltagere fra alle de nordiske lande. Det var med stolthed, at vi kunne vise kongresdeltagerne hele den nybyggede skole med Træningsmejeriet som kronjuvelen. Træningsmejeriet markerede en helt ny måde at drive mejeriundervisning på med praktiske mejeriøvelser i halvteknisk skala.

Bedste - festligste - sjoveste

I 1995 var kongressen henlagt til Helsingfors, Finland. Temaet handlede om produktivitet "Mere med mindre". Kongresoplæggene foregik i Marina Congres Center i Helsingfors, mens selve kongresforhandlingerne var på krydstogtskibet m/s Silja Festival.

Inden afgangen fra Helsingfors var der tid til et privat besøg på den berømte restaurant "Alexander Nevski" på Pjoisesplanadi 17 i Helsingfors. Det var en stor oplevelse. Der kunne man nemlig få russisk blinis med ægte kaviar - nydt med lidt vodka. En anden stor oplevelse var besøget i den smukke Klippekirke. Kirkens loft består af 22 km kobbertråd, der næsten hypnotiserer blikket. Vi besøgte også Helsingfors berømte kunstmuseum "Kiasma", som er Finlands Nationale Kunstgalleri.

Krydstogtskibet Silja Festival sejlede til Tallinn i Estland og derpå til Riga i Letland. I Tallinn var der er et spændende studiebesøg på byens store mejeri "Tallinns piimakombinaat". I Riga var der et tilsvarende studiebesøg på deres kendte mejeri "Rigas Pienas Kombinats". I Tallinn og Riga var der høj stemning, fordi de næsten lige var sluppet fri af Sovjetunionens besættelse. Det var herligt at opleve.

Alle kongresdeltagerne var indkvarteret på krydstogtskibet. Det betød, at kongresdeltagerne var 100% tilstede under alle kongresarrangementerne, ligesom der hver dag skete noget nyt i de mange kongressale, restauranter og dansesale, hvilket gav en intens stemning med gode muligheder for at netværke.

Efter min mening var kongressen i 1995 den bedste kongres, jeg nogen sinde har deltaget i. Der var alvor over kongressen, men der var også fest og farver, dejlig mad, store oplevelser og dans med kongressens damer.

Nordisk Mejerikongres i 2001

Den Nordiske Mejerikongres i Lund i 2001 er den sidste, jeg har deltaget i. Der var i alt 372 kongresdeltagere. Fra Danmark var der 50 officielle deltagere plus et tilsvarende antal ledsagere. Kongrestemaet var "IT fra ko til konsument" - et meget aktuelt og interessant emne. Under programpunktet "Nordiske hilsner" var jeg udset til at bringe hilsenen fra Danmark. Det var en stor ære.

Kongressen lagde vægt på, at kongresdeltagerne foruden at forøge deres kompetencer også skulle bygge netværk og broer mellem hinanden. Til det formål var der oprettet et "mejeritorv" med seminarer, studiebesøg og udstillinger af høj aktualitet. Der var ligeledes arrangeret studiebesøg på Skånemejeriers mejeri i Malmø og Företagsbyn IDEON i Lund.

Viden og netværk

Som det fremgår har der været tradition for stor bredde og aktualitet i temaerne ved de nordiske mejerikongresser. Som formand for mejeriingeniørforeningen, Flemming Aamann udtrykte det ved åbningen af Den Nordiske Mejerikongres i 1992 i Odense: "Kvalitet, udnyttelse, besparelser, udvikling, mennesker i centrum og styring, alle sammen begreber, der afspejler et stort engagement, menneskeligt, fagligt og samfundsmæssigt hos vore kollegaer. Det har været med til at videreføre mejerikongressernes stolte traditioner gennem årene".

Jeg vil gerne gøre hans ord til mine. De nordiske mejerikongresser har været storslåede og har bibragt viden og udbygget netværket mellem de nordiske mejerifolk.